Fakta om Herreklubben

Herunder kan du læse om hvad der foregår i Herreklubben,
og i øvrige menuer, finder du mere detaljerede oplysninger.  

Hver onsdag fra starten af april, til starten af oktober, er der mulighed for at spille Herregolf i Ikast Tullamore Golf Club. 
Der holdes dog en pause i turneringerne på 2 eller 3 uger i juli måned.

Priser:
Det koster ingenting at blive medlem af Herreklubben, når man har deltaget i den første herreturnering bliver man registreret, og når man har deltaget 5 gange, eller har betalt årskontingent, opnår man ret til at deltage i årsafslutningen.

Matchfee er kr. 50 for de almindelige onsdagsturneringer og kr. 150 for turneringer med fællesstart kl.16.00 og inkl. obligatorisk spisning efter turneringen.  
Ved turneringerne med fællesstart uddeles præmier for den foranliggende periode.

I 2018 kan man vælge at betale et årskontingent på  KUN 600 kr.
som dækker betaling for alle almindelige onsdags turneringer (22 mulige i 2018)
(der betales særskilt for turneringer med fællesstart og spisning)
De 600 kr. overføres til konto i Handelsbanken:7641 4140640og husk at oplyse
navn og medlemsnummer.

Turneringer:
Åbnings turneringen i 2018 er fastlagt til den 4. april?
Til denne, - og turneringer med fælles start i maj, juni og august, samt årsafslutningen i oktober, er tilmelding påkrævet. 
Tilmelding til turneringer med fælles start foregår via GOLFBOX.

Til de almindelige onsdagsturneringer skriver man sig på fremlagte tilmeldings/startlister.
Man aftaler med andre at bestille tid via GOLFBOX, eller man logger sig på en tid, hvor der er plads.
Man kan spille herregolf hele onsdagen, men man skal sikre sig at man har en markør, der også deltager i turneringen. Man skal starte fra 1. hul.
Herreklubbens turneringer handciapreguleres, som alle klubturneringer!

Herreturen i 2018, finder sted den 15. september, og går til KELLERS GOLF PARK

Turneringsform:
Der spilles i 2-3 eller 4 rækker, for spillere med -3 til 45 tildelte slag (både EGA handicap og klubhandicap kan deltage)
Spillere med højere handicap kan deltage, men skal spille i 45 slag (hcp.42)
Rækkerne inddeles i lige store rækker efter antal deltagere.
I 2018 spilles både Stableford og Slagspil.
Der spilles også om præmier for nærmest flaget på flere huller. 

Tilmeldings liste og betalings kuverter, bliver sat frem i klubhuset senest kl. 8.00, så alle har mulighed for at deltage. 
Man skal huske at betale, og skrive sig på listen INDEN man går ud at spille.

Ud over konkurrencen i de enkelte turneringer spilles om årspoint, der føres på "Order of Merit" i GOLFBOX, hvor man kan følge sin placering. 
Point til Order of Merit opnås efter en skala, der fastsættes af herrekomitéen inden sæsonstart.

Præmier for Order of Merit, udleveres ved årsafslutningen, og der vil være præmier til de ca. 12-20 øverst placerede.

Yderligere oplysninger om Herreklubben fremgår på Herreklubbens opslagstavle i klubhuset (Stalden).